Flere restauranter og cateringfirmaer kunne melde udsolgt på deres takeaway-menu til nytår. Og det er ikke kun på årets sidste dag, danskerne tyer til den løsning. Takeaway-markedet er nemlig vokset markant de seneste år, drevet af coronanedlukningerne, og ser ud til at fortsætte med at være et populært valg for danskerne.
Det talte HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss, med TV2 News om forleden.
“Det er blevet mere almindeligt, at man køber takeaway. Det er ubetinget godt for restaurantbranchen, for det er et ekstra marked, man kan tage del i. Vi så særligt en vækst under corona, men vi må sige, at danskerne har taget takeaway til sig. Samtidigt er udbuddet og niveauet blevet mere mangfoldigt fra almindelig hverdagsmad til gourmetmad. Jeg tror, der er mange familier, der gør brug af det fordi det kan være med til at aflaste dem i en travl hverdag,” siger Pia E. Voss.
Pia E. Voss mener ikke, at det stigende antal takeaway-brugere vil få negative konsekvenser for restauranterne, der henter en del af deres overskud på drikkevarerne.
“Jeg tror ikke, at takeaway vil erstatte den oplevelse man får ved at spise på en restaurant, hvor man bliver serviceret af professionelt personale, men det giver et ekstra element, som vi kan se, at danskerne har taget til sig. Man er blevet mere fortrolig med at købe mad ude og spise det hjemme, og restauranterne har fået øjnene op for de mange muligheder, så det er helt sikkert kommet for at blive” siger Pia E. Voss.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Turismeminister bakker op om turismestrategi: Freder millionreserve
18-08-2026
-
SKI vil have 267 hoteller med i ny milliard-aftale
18-08-2026
-
Milling Hotels i historisk opkøb: Vokser til 16 hoteller
18-08-2026
-
Overborgmester vil indføre cykelkørekort til turister
18-08-2026
-
Professor: Danmark kan ikke selv sætte nye emballageregler på pause
18-08-2026
-
Hotel Troense bliver en del af Stays
18-08-2026
-
Rungstedgaard udvider mødekoncept med nye oplevelser
18-08-2026
-
Internationalt: Franske Accor udvider med nyt hotel i Sverige
18-08-2026