København får snart to nye hoteller. Fairfield og Residence Inn, der begge er brands under Marriott-koncernen, åbner senere på året og skal være med til at udvikle Nordhavn og gøre Danmarks hovedstad til et endnu mere attraktivt rejsemål. Begge brands har meldt sig ind i HORESTA.

Fairfield-hotellet bliver det første af sin slags på europæisk grund mens det er første gang, der åbner et Residence Inn i Norden. Fairfield indeholder 222 værelser og har bl.a. fitnessfaciliteter og døgnreception, og er indrettet i en skandinavisk stil. I samme bygning åbner Residence Inn med 89 lejlighedshoteller, hvor selvbetjening er grundstenen.

“Vi glæder os enormt meget til at byde vores gæster velkommen på begge hoteller. Vi er gået langt for at målrette vores tilbud til det danske marked og har indrettet hotellerne i den stilrene skandinavisk stil, som er elsket over hele kloden. Samtidig glæder vi os til at blive en del af Nordhavnen og være med til at udvikle bydelen, der virkelig har forandret sig de seneste år. For eksempel har vi både havnebad, restauranter, cafeer og butikker lige om hjørnet,” siger Patrice Boman, der er General Manager for Fairfield by Marriott og Residence Inn by Marriott.

Som en del af Marriott kan både Fairfield og Residence Inn drage fordel af Marriotts loyalitetsprogram med over 185 millioner medlemmer, som naturligt søger efter Marriott-brands, når de besøger nye destinationer, samt koncernens virksomhedsaftaler med nogle af verdens største virksomheder.

Fairfield og Residence Inn har meldt sig ind i HORESTA for at blive en del af et fællesskab og for at have en stærk organisation i ryggen.

“Vi opnår mere politisk gennemslagskraft ved at være en del af fællesskabet i HORESTA og har bedre mulighed for at få indflydelse. Derudover er det rart med en organisation, der kender branchen til at rådgive og sparre med os,” fortæller Patrice Boman.

Ny i HORESTA: Kendetegnet er den særlige stemning

Restaurant Pluto åbnede i indre København tilbage i 2012, og siden da har restauranten fået vokseværk, og det er nu blevet til seks restauranter samlet under Pluto Group, hvor den røde tråd er stemningen. Nu har de meldt sig ind i HORESTA.

Log ind