HORESTA har med sit mandat i Københavns Kommunes nattelivsudvalg i løbet af året arbejdet på udformningen af et charter, der skal udvikle et natteliv uden diskrimination. Processen har blandt andet omfattet en tæt dialog med restauratører og repræsentanter for minoritetsorganisationer.

Charteret er nu klar til at blive lanceret den 9. oktober under titlen “Charter for et natteliv uden diskrimination” med en ny kampagne. Kampagnen er blandt andet tiltænkt som en positiv bevægelse, hvor nattelivets aktører med afsæt i charteret er med til at udbrede den positive fortælling om, at branchen gerne vil være med til at skabe en endnu bedre, tryg og sikker hovedstad at feste og more sig i.

Kampagnen vil i hovedtræk bestå af et kampagnewebsite, en række print-elementer til ophængning i f.eks. døre og garderober og en kampagne på de sociale medier.

Hverken kampagnen eller charteret er bundet op på nogen form for restriktioner, sanktioner eller juridiske konsekvenser. Alt dette er reguleret i den lovgivning, som restauratører allerede opererer under og forholder sig til.

Alle restauratører, der ønsker at være en del af charteret skal opfylde en række fastsatte krav. Mere info bliver tilsendt ved tilmelding på denne side. 

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind