Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for at kunne tiltrække og fastholde gode medarbejdere. Men det psykiske arbejdsmiljø er en kompleks opgave med flere aktører involverede. I HORESTA er vi meget optagede af, at branchen tilbyder et godt arbejdsmiljø og har derfor fokus på at hjælpe vores medlemmer, så de bedre kan sikre de bedste vilkår for medarbejderne.
HORESTA har i samarbejde med Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA) arrangeret en arbejdsmiljøkonference med fokus på det gode kollegaskab og forebyggelse af krænkende adfærd.
På konferencen vil blandt andet seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jesper Kristensen, holde oplæg om, hvordan man reducerer risikoen for krænkende adfærd og styrker det gode kollegaskab.
Derudover vil en række eksperter fortælle om, hvilke værktøjer, man som arbejdsgiver med fordel kan benytte ligesom de vil dele ud af deres praktiske erfaring fra branchen.
Konferencen finder sted den 3. oktober 2024 på Hotel Nyborg Strand.
Tilmeldingen åbner i starten af 2024, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Du kan i øvrigt læse mere om, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø på denne side.
Læs også vores branchevejledning ”Opskriften på et godt arbejdsmiljø i hotel- og restaurantbranchen” her
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026