Hvis du, ligesom 156.000 andre virksomheder indberetter kvartalsmoms, så husk, at momsfristen for indberetning og betaling af moms for tredje kvartal 2023 er senest 1. december.
For at sikre, at du indberetter korrekt og rettidigt, har Skattestyrelsen udarbejdet en liste over tre gode momsvaner, som du kan se her:
- Gem dine bilag - helst digitalt
Tag billeder af dine kvitteringer og send dem til dig selv med en bemærkning. Du kan også bruge et regnskabssystem. Alle poster i dit momsregnskab skal være dokumenteret med bilag. - Bogfør løbende – brug evt. et regnskabssystem
Virksomheder har pligt til at føre et regnskab over køb og salg af varer og ydelser og til at bogføre. Hvis du gør det løbende, og hvis du bruger et bogføringssystem, giver det dig et godt overblik over virksomhedens økonomi, og du kan lettere indberette de rigtige tal, når det er tid. - Få styr på, hvad du kan trække fra
Besøg Bogføringsguiden og vælg din virksomhedstype og se, hvad du kan trække fra. Mange virksomheder er fx i tvivl om, hvad man kan trække fra i regnskabet ved køb af: Mad og drikke, beklædning, rejser og transport og elektronik, og bl.a. dette kan guiden hjælpe dig med.
Du indberetter moms på SKATs hjemmeside. Du kan opleve at få nogle kontrolspørgsmål undervejs i indberetningen, som du skal svare på og evt. rette op på. Fx vil du få et kontrolspørgsmål fra SKAT, hvis de kan se, at der er uoverensstemmelse mellem din igangværende momsindberetning og din indberetning i andre systemer, som fx systemet EU-handel for køb og salg.
Du kan læse mere om Skattestyrelsens kontrolarbejde på denne side.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansker kåret som verdens bedste kok
08-11-2024
-
Turistafgift i København møder regeringens klare nej
08-11-2024
-
Danmark værtsland for nordisk Michelinuddeling
08-11-2024
-
Zleep Hotels udvider kraftigt i Europa
08-11-2024
-
Hotel i Esbjerg nærmer sig færdiggørelse af udvidelse
08-11-2024
-
Danske Konferencecentre integrerer AI i mødebooking
08-11-2024