Booking.com er klar til at kompensere nogle af de virksomheder, der er blevet hårdest ramt af måneder med rod i udbetalingerne. Det skriver techgiganten i en direkte henvendelse til HORESTA.

Det glæder HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss.

”Det er positivt, at Booking.com nu anerkender, at mange små og mellemstore virksomheder i vores branche er blevet behandlet helt urimeligt over mange måneder, hvor deres udbetalinger igen og igen er blevet udskudt”, siger Pia E. Voss.

HORESTA havde møde med den danske ledelse af Booking.com, da sagen var på sit højeste, og  småo g mellemstore medlemmer i flere måneder havde ventet på at få udbetalt en stor del af deres sommer- og efterårsomsætning. Kort før mødet havde HORESTA truet med retssag, hvis ikke der kom gang i udbetalingerne i løbet af få dage.

”Allerede på mødet fik vi et klart indtryk af, at Booking.com tog sagen alvorligt og var klar over, at den kostede troværdighed, og heldigvis kunne langt de fleste af vores medlemmer fortælle os, at pengene i løbet af få dage begyndt at rulle ind på deres konti”, fortæller Pia E. Voss.

I brevet til HORESTA skriver Booking.com, at ”kompensationen vil blive udbetalt til de partnere, hvis betalinger blev forsinket med 21 dage eller mere fra den forud annoncerede midlertidige suspendering af betalinger grundet opgraderingen af vores finansielle system”.

Betalingen vil ske som en engangsudbetaling til modtagernes bankkonti i slutningen af november.

I brevet til HORESTA erkender Booking.com, at man nu skal arbejde på at vinde tilliden tilbage.

”Vores CEO har personligt lovet at sikre vores partnere et højere serviceniveau i fremtiden”, skriver Booking.com.

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Nye hoteller løfter overnatningstal i flere kommuner

Ny hotelkapacitet og nye resorts har bidraget til vækst i antallet af overnatninger i flere danske kommuner. Køge topper listen over den procentvise fremgang, mens også kommuner som Sønderborg, Billund og Fredericia ligger blandt de 20 med størst vækst.

Log ind