Som bekendt har et flertal i Folketinget stemt for at afskaffe store bededag som helligdag fra 2024.
Men hvad vil de få af juridiske konsekvenser for branchens virksomheder og gæster?
Store bededag er traditionelt set en stor dag for arrangementer – typisk konfirmationsfester – på landets hoteller og restauranter. Sådanne arrangementer bestilles typisk flere år ud i fremtiden, og mange virksomheder i branchen har bookinger i bogen for både 2024, 2025 – for nogle endda til 2027. Det må forventes, at mange nu vil afbestille deres bookinger eller prøve at få dem flyttet.
HORESTAs erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen, siger, at afskaffelsen af helligdagen ikke i sig selv giver ret til at afbestille eller ombooke uden at skulle betale en form for vederlag.
”Men eftersom der er lang tid til store bededag i 2024, så vil de fleste kunne holde sig indenfor aftalte afbestillingsfrister og dermed kunne afbestille et booket arrangement vederlagsfrit, hvis det er det, de ønsker. Hvis ikke der er aftalt afbestillingsfrister, vil man lægge HORESTA’s branchekutyme til grund, og her er der mulighed for vederlagsfri afbestilling for selskaber helt op til 4 uger før et arrangements afvikling”, siger Kaare Friis Petersen.
Han gør opmærksom på, at et hotel eller en restaurant rent juridisk ikke kan aflyse et arrangement, der er booket til store bededag i 2024 alene under henvisning til, at dagen ikke længere er en fridag.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norrlyst åbner burgerrestaurant med Casper Drømme
07-08-2026
-
Tivoli planlægger investeringer frem mod 2030
07-08-2026
-
Campingpladser mister terræn i dansk turisme: Efterlyser moderne lovgivning
07-08-2026
-
Wolt forventer lavere vækst efter rekordår
07-08-2026
-
Hotel i Ribe knækker rekrutteringskoden
07-08-2026
-
Hoteller skal hjælpe turister sikkert ud på cykelstierne
07-08-2026
-
Svenske momserfaringer vækker bekymring i restaurationsbranchen
07-08-2026
-
I anledning af 45-års jubilæum: Stays sigter mod skandinavisk topplacering
07-08-2026