Onsdag kæmpede den nye generation i hotel- og restauranterhvervet om titlerne, da HORESTA og 3F afviklede årets Danmarksmesterskaber for gastronomielever: Årets Kokkeelever, Årets Tjenerelever og Årets Smørrebrød- og Cateringelever. Konkurrencerne foregik på messen Madværkstedet i København.

Deltagerne stillede op i hold af to, og finalerne for kokke- og tjenerelever blev afviklet simultant.

For kokkeleverne lød opgaven på at tilberede en 3-retters menu på 6 timer og 30 minutter. Den ene ret var kendt på forhånd, den anden havde et kendt hovedemne, mens råvarerne til den sidste ret først blev udleveret på finaledagen.

Årets kokkeelever 2023 blev Luna Danielsen-Byrsting og Mikkeline Møller Rasmussen fra ZBC. Luna er elev på Bistro 17 og Mikkeline på Pomle Nakke.

Årets kokkeelever 2023 blev Luna Danielsen-Byrsting og Mikkeline Møller Rasmussen fra ZBC

Årets kokkeelever 2023 blev Luna Danielsen-Byrsting og Mikkeline Møller Rasmussen fra ZBC

Mens de vindende kokkeelever sled i køkkenet, serverede tjenereleverne maden for specielt indbudte gæster. Her imponerede særligt Amalie Druekær Rasmussen og Alexander E. Krause med borddækning, vinidentifikation, vinforklaring, mixologi samt gæstebetjening, og de løb derfor med tjenerguldet. Guldvinderne går på ZBC og er elever på henholdsvis Støvlet Katrines Hus og Toldboden.

Årets Tjenerelever: Amalie Druekær Rasmussen og Alexander E. Krause fra ZBC.

Årets Tjenerelever: Amalie Druekær Rasmussen og Alexander E. Krause fra ZBC.

I den sidste gastronomikonkurrence dystede landets bedste smørrebrød-/cateringelever om DM-titlen, og her vandt Kasper Kirketerp Hansen og Sara Arbjerg Pedersen fra Aarhus Tech. Kasper er elev på Patrick F og Sara på Malling Kro.

Årets elever inden for smørrebrød/catering: Kasper Kirketerp Hansen og Sara Arbjerg Pedersen fra Aarhus Tech.

Årets elever inden for smørrebrød/catering: Kasper Kirketerp Hansen og Sara Arbjerg Pedersen fra Aarhus Tech.

Dansk tjener vinder bronze ved WorldSkills 2026

Linnea Lind Lehner har sikret Danmark en bronzemedalje i tjenerkonkurrencen ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Tjenereleven blev dermed den eneste af de 15 danske deltagere, der opnåede en podieplads ved mesterskabet.

Martin Rommel klar til finalen i Årets Kok 2027

Martin Rommel fra Restaurant Surt og Sødt i Nakskov er blandt de seks kokke, der har kvalificeret sig til finalen i Årets Kok 2027. Konkurrencen er det officielle Danmarksmesterskab for professionelle kokke og arrangeres af HORESTA og 3F.

Log ind