I næste uge går det løs. Madværkstedet åbner for tredje gang dørene, og der venter en perlerække af faglige og inspirerende oplevelser i hjertet af København.

Har du lyst til at kigge forbi, kan du bestille din billet her.

Madværkstedet byder inden for tirsdag den 20. og onsdag den 21. marts og sætter i år fokus på økologi og bæredygtighed. Du får konkrete tips, tricks og idéer til at tage med hjem i din kantine, storkøkken eller restaurant. Messen byder i år på 9 forskellige oplevelseszoner og mere end 170 messeudstillere. Derudover kan du deltage i workshops, masterclasses og produktdemoer eller overvær mini-seminarer, foredrag og konkurrencer.

Som noget helt nyt kan du også glæde dig til at opleve Danmarks bedste kokke og tjenere i aktion, når HORESTA for første gang afholder fagkonkurrencerne Årets Kok og Årets Tjener samt DM for elever på Madværkstedet. Årets Kok og Årets Tjener foregår den 21. marts og elev-DM den 22. marts.

Allerede den 20. marts afvikles udtagelseskonkurrencen til Bocuse d’Or i øvrigt samme sted. Her er der fri adgang uden billet.

Læs mere på madværkstedet.dk

HORESTA takker sponsorerne af Årets Kok og Årets Tjener 2023:

Bent Brandt, Arla Unika, Carlsberg, Dansk Cater, De Forenede Dampvaskerier, Oskar Davidsen, H. J. Hansen, SIKA, Electrolux, Hotel- og Restaurantskolen i København, BJØRN Varimixer og MCH Messecenter Herning.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Log ind