Hotel- og restaurantbranchen har efterhånden fået godt fodfæste, men der bliver stadig registreret flere konkurser end før corona. Det viser nye konkurstal fra Danmarks Statistik, som netop er blevet offentliggjort.

I de første fire måneder af 2023 lå gennemsnittet af konkurser nemlig 57 pct. over gennemsnittet for årene 2015-2019. I år har 32 virksomheder i snit drejet nøglen om hver måned, mens det kun var tilfældet for 21 virksomheder i 2015-2019. Værst ser det ud for restaurantbranchen. Her har der været 125 konkurser i 2023, hvilket er 76 pct. flere konkurser sammenlignet med 2015-2019.

“Hotelbranchen klarer det generelt fornuftigt og er kommet godt tilbage efter nogle hårde corona-år og trods store udfordringer med stigende omkostninger i øjeblikket. Tallene viser, at restauranterne kæmper mere for at holde skruen i vandet, og det hænger i høj grad sammen med stigende energi- og fødevarepriser og tilbagebetalingen af coronalån, der presser økonomien,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.

Selvom konkurstallene er særligt høje for hotel- og restaurantbranchen, er der generelt flere konkurser end tidligere. I erhvervslivet generelt har der i 2023 været ca. 37 pct. flere konkurser sammenlignet med gennemsnittet af perioden 2015-2019.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller

En rundspørge blandt hoteller i København viser, at mange oplever afbestillinger i sidste øjeblik eller gæster, der slet ikke dukker op. HORESTA frygter, at hotelreservationer bliver brugt til at opnå visum til Danmark, og advarer om økonomiske tab for branchen.

Log ind