Det er svært at forestille sig, at hotel- og restaurantbranchen nogensinde har været udsat for et større pres end de seneste år. Først coronanedlukningerne efterfulgt af både energi- og fødevarekrise. Tre hundredeårskriser på fire år, som er gået særligt hårdt ud over hoteller og restauranter. På trods af de voldsomme udfordringer, har 92 pct. af de hoteller og restauranter, som optog de risikofyldte coronalån, nu enten betalt lånene tilbage eller indgået en afdragsløsning med staten.

Det vækker glæde hos HORESTA, som er stolte af branchen, der har vist, at hårdt arbejde betaler sig og at staten samt bankerne kan stole på de mange betalingsvillige virksomheder.

“Jeg er meget glad for og stolt af, at hotel- og restaurantbranchen har formået at honorere den aftale, man har lavet med staten, da der blev foretaget de her lån. Branchen har virkelig leveret et comeback, der viser, at tillid, tapperhed og hårdt arbejde betaler sig. Ikke kun for de enkelte virksomheder men for hele samfundet,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.

Selvom nyheden om den flotte tilbagebetalingsprocent er glædelig, må man ikke glemme de virksomheder, der længe har lidt under bl.a. stigende omkostninger. Det har gjort det svært at skabe den nødvendige profit og dermed plads til tilbagebetaling.

“Det er vigtigt at huske, at flere virksomheder har oplevet – og stadig oplever – en enorm økonomisk usikkerhed og har været nødt til at pantsætte hus og hjem for at redde forretningen. Derfor klør vi på for at skabe bedre forhold for branchen på alle de fronter, vi kan,” fortæller Jeppe Møller-Herskind.

HORESTA melder om stærkt 2024

HORESTA er kommet ud af 2024 med flere medlemmer, end man startede året med. I 2025 vil man fokusere på projekter, som kan øge tilgangen til data og styrke ESG, lyder det.

HORESTA blev et endnu stærkere branchefællesskab i 2024

HORESTA kan fejre en solid vækst med over 300 nye virksomheder i medlemskredsen i 2024. Store aktører som Joe & The Juice, Madklubben, Bella Grande og Park Lane Copenhagen melder sig under fanerne, mens nye strategiske initiativer skal styrke branchen i 2025.

HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt

Danskernes opbakning til turismen er faldet fra 78 pct. i 2023 til 74 pct. i 2024. HORESTA ser det som en udfordring, men understreger, at tre ud af fire fortsat er positive.

Log ind