Nye overnatningstal fra Danmarks Statistik slår for tredje måned i træk rekord. Dermed følger april måned i år tendensen fra både februar og marts, som også slog rekord.
Tallene viser, at der i april 2023 helt præcist har været 1.553.160 hotelovernatninger i Danmark, hvilket svarer til knap to procent flere end ved den tidligere rekord i april 2022.
Der er dog stor forskel på, hvor hotellerne mærker fremgangen. Faktisk er det udelukkende hoteller i Region Hovedstaden, der oplever en vækst i antal overnatninger. Her har der været 10,3 procent flere overnatninger end i april 2022. I alle andre regioner er der et fald sammenlignet med sidste år. Med til historien hører det dog, at samtlige regioner har oplevet vækst, hvis man sammenligner med april måned i 2019 – det vil sige før coronakrisen.
Særligt er der kommet godt gang i de udenlandske overnatninger, som i april 2023 overgik niveauet fra før corona i april 2019. Der har endda aldrig været så mange udenlandske gæster i april, som der var i april i år, og sammenligner man med april sidste år, svarer det til en fremgang på omkring 19 procent.
Belægningen på landsplan var godt ét procentpoint højere end april 2019. Region Hovedstaden oplevede dog et fald på 1,8 procent i kapacitetsudnyttelsen i forhold til før pandemien. Dette skyldes den store kapacitetsvækst, hvor man i samme periode har etableret knap 6.200 flere hotelværelser. Bedst gik det i Region Nordjylland og Region Syddanmark, der ligger henholdsvis 5,2 og 2,0 procentpoint højere end før pandemien.
“Det er rigtig positivt, at overnatningstallene endnu en gang slår rekord og at de udenlandske turister er begyndt at øge deres rejseaktivitet igen til et niveau, der endda ligger højere end inden corona. Hotellerne nyder altså godt af den opsparede rejselyst, som er opbygget over de seneste to-tre år. Selvom april ikke var en rekordmåned for andre regioner end Hovedstaden, klarer de sig stadig bedre end inden corona. De vidner om en stærk branche, der er god til at tiltrække gæster. Det lover godt for den kommende højsæson,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026