”Det er nu, du skal give din mening til kende, hvis det virkelig skal gøre en forskel”.
Sådan lød det i går i opslag fra HORESTA på de sociale medier. Opslagene var lavet for at gøre opmærksom på, at Københavns Kommune sendte forslaget om nye regler for udeservering i høring. Det er det forslag, som vil betyde, at store dele af hovedstadens udeservering fra 2024 vil skulle lukke kl. 22 de fleste dage i ugen.
”Det vil få enorm indflydelse på billedet af vores hovedstad, hvis dette forslag bliver vedtaget. Derfor er det nu, branchen skal markere sin modstand. Om tre måneder er det for sent”, siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.
Det er uvist, om der fortsat er flertal for forslaget, der skal behandles i Borgerrepræsentationen efter sommerferien. Det var et flertal i kommunens Teknik- og Miljøudvalg, som sendte forslaget i høring, men Alternativet har efterfølgende meldt ud, at partiets opbakning alene handlede om at sende forslaget i høring. Alternativet vil afvente debatten, før man tager endelig stilling.
”Det gør det jo kun endnu vigtigere at få markeret over for politikerne, hvad der står på spil i denne sag. Det handler om branchens muligheder for at sikre økonomien, men det handler i høj grad også om at fastholde en hovedstad, der er levende – også efter kl. 22”, siger Jeppe Møller-Herskind.
Vil du give din holdning til kende over for Københavns Kommune, kan du klikke dig vej til kommunens høringsportal her. Det er nemt og enkelt og behøver ikke at tage mere end fem minutter at markere dit synspunkt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026