Der kan spares tid og penge ved at planlægge jeres rengøring anderledes. Hvordan det præcis kan ske, kan du få indsigt i på HORESTAs kursus den 25. august i Jylland.

Her vil vi blandt andet give dig indsigt i, hvorfor rengøringen tager den tid og koster det, den gør, samt i hvordan de forskellige afdelinger kan bidrage til omkostningsbesparelser.

Rengøringsudgiften kan ikke udregnes og budgetteres blot på baggrund af antal kvadratmeter og belægning, og det kan koste dyrt ikke at være bevidst om, hvilke faktorer, som har indflydelse på rengøringstiden og dermed udgiften.

I forbindelse med kurset, vil I få udleveret et beregningsværktøj, så hver deltager kan beregne tidsforbruget til rengøring i sin egen virksomhed.

Tilskud
Bemærk at I har mulighed for at søge støtte fra Kompetenceudviklingsfonden, hvis kursusdeltageren er omfattet af overenskomsten mellem HORESTA/3F.

Du kan læse mere om kurset og om tilskudsmulighederne her. Det er samme sted, du tilmelder dig.

HORESTA: Ny minister skal færdiggøre reformspor

HORESTA opfordrer den nye undervisningsminister til at færdiggøre de igangværende uddannelsesreformer frem for at begynde forfra. Særligt forhandlingerne om EPX og bedre adgang til faglært arbejdskraft bør prioriteres, lyder budskabet.

AGF-guld kan styrke turismen i Aarhus

AGF’s mesterskab skaber begejstring langt ud over fodboldbanen. VisitAarhus og HORESTA peger på potentiale for flere gæster, overnatninger og restaurantbesøg i Aarhusregionen.

Log ind