TV2/News fortalte søndag aften, at manglende hænder fortsat er en stor udfordring i hotel- og restaurationsbranchen. 39 procent af alle rekrutteringsforsøg mislykkes, men i hovedstaden er andelen helt oppe på 53 procent.

På grund af den manglende arbejdskraft er flere restauranter nødt til for eksempel at begrænse åbningstiden eller tage imod færre gæster for at få vagtplanerne til at hænge sammen.

Kommerciel direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, afviste, at man kan sætte direkte lighedstegn mellem den manglende arbejdskraft, og mangel på lyst til at arbejde i branchen.

”Forklaringen er først og fremmest, at vi i øjeblikket vækster så voldsomt, at vi simpelthen ikke kan følge med efterspørgslen”.

Hans opfordring til politikerne på Christiansborg lød:

”På den korte bane skal det være nemmere at rekruttere international arbejdskraft. På den lange bane kunne vi godt tænke os langt flere midler til erhvervsuddannelserne. Vi ser over de sidste fem år, at optaget på erhvervsuddannelserne er faldet med op til 50 procent. Det er en skræmmende udvikling, hvis vi skal fortsætte med at være gastronomisk supermagt”.

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Turistskatten er foreløbig lagt på hylden

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder ingen turistskat på overnatninger i København og Aarhus. Det vækker glæde hos HORESTA, som nu vil arbejde for, at en foreslået krydstogtafgift friholder de gæster, der begynder eller afslutter deres krydstogt i Danmark.

Log ind