Af Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA

Igennem de sidste ti år har et mindretal af beboerne i Københavns forskellige beboerforeninger dygtigt malet bål og brand over Københavns turisme, spirende gastronomi og nattelivsscene og ikke holdt sig tilbage fra at devaluere det københavnske restaurations-og natteliv.

Og det er ikke kun oplevelseserhvervet, der har mærker beboerformændenes vrede. De har også raset i medierne over alt lige fra farven på virksomhedernes facader og støjen fra Københavns Metro til lyden fra turisternes rullekufferter. Vedrørende restauranter, barer og cafeer har få beboerformænd fremført alt lige fra lukning af udeservering kl. 22, ønske om færre bevillinger i København til - som et af de mest rabiate forslag - at fratage virksomhederne bevillingerne i et ønske om en hovedstad, som lukker ned kl. 23.59.

Jeg må blot konstatere, at disse beboere ikke ønsker en konstruktiv dialog, men en krig med erhvervslivet, og der er ikke det, der ikke er galt med udviklingen af København.

Det forekommer ekstremt destruktivt at fremføre skræmmebilleder af blod i gaderne, politianmelde Teknik-og Miljøforvaltningen, foreslå lukning af det professionelle natteliv til midnat eller ønske en begrænsning af natbevillinger i Middelalderbyen.

Det ville være så langt bedre med en tæt og anerkendende dialog om, hvilket København vi ønsker for fremtiden - sammen. Men det ønsker beboerne ikke - de ønsker en totalt identitets-og udviklingsforladt hovedstad.

Jeg har igennem ti år mødt beboerne i diverse nattelivs-og erhvervsudvalg. Og indtil i dag har jeg afholdt mig fra at sige det, som alle tænker: Hvis man ønsker en stille by med ro efter kl. 22, så er der rigtig mange gode muligheder for at bosætte sig andre steder end i hjertet af hovedstaden.

For København er og bliver en international metropol - og ikke en søvndyssende provinsby.

I stedet for at tegne fronterne op og hoppe i hver vores skyttegrav, så bør vi alle - beboere, kulturliv, ungdomsorganisationer, det professionelle natteliv, Københavns Kommune, politiet mv. - sætte os sammen og skabe en konstruktiv og visionær retning for byens fremtid.

De professionelle oplevelsesvirksomheder skal respekteres og anerkendes for deres indsats for byen og for at skabe et trygt og sikkert natteliv, en verdensklasse gastroscene og et København med utallige muligheder for at nyde livet, som ikke findes andre steder i verden. Det skal vi være stolte af i stedet for at modarbejde, så vi sammen kan sikre, at København bliver den bedste udgave af sig selv.

Jeppe (1)
Adm. direktør
Jeppe Møller-Herskind

Lufthavn venter rekordsommer med 10 mio. passagerer

Sommertrafikken i Københavns Lufthavn ventes at overstige sidste års niveau. Lufthavnen forventer 10 mio. passagerer i løbet af sommermånederne og kan samtidig få den travleste enkeltstående rejsedag i sin historie.

HORESTA: Lejecykler skal ikke blive en forhindring i gadebilledet

Flere politikere på Københavns Rådhus ønsker nu strammere regler for udlejningscykler, som de mener fylder for meget på fortove og i gader. HORESTA udtalte sig om sagen i TV2 Kosmopol onsdag. Branchen bakker op om, at cyklerne ikke skal være til gene i bybilledet, og arbejder for at informere turister bedre.

Ny minister vil videre med modernisering af planloven

Turismeminister Signe Munk (SF) vil samarbejde med forligskredsen om den planlovsændring, der blev sat på pause af folketingsvalget. Turismeerhvervet afventer fortsat afklaring om, hvornår lovforslaget genoptages, og om regeringen ønsker ændringer i indholdet.

Log ind