Efter to år med coronakrise og et år med voldsom inflation er likviditeten i mange virksomheder i hotel- og restauranterhvervet hårdt presset. Den nye politiske aftale fra i fredags om inflationshjælp vil kunne hjælpe nogle af disse virksomheder fri af en ellers truende konkurs.

Sådan lyder meldingen fra HORESTA oven på det brede forlig på Christiansborg, der giver mulighed for, at virksomhederne kan få udskudt betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag.

”Der er stor forskel på, hvor hårdt ramt virksomhederne i vores erhverv er. Men for de hårdest ramte falder denne hjælp som regn på et tørt sted. Vores erhverv er blevet ramt af to hundredårskriser på tre år, og det kan få selv veldrevne virksomheder til at gå i knæ”, siger Pia E. Voss, der er adm. direktør i HORESTA.

Den samlede aftale om inflationshjælp er på 2,4 milliarder kroner, hvoraf langt størstedelen er rettet mod folkepensionister og udsatte familier.

Erhvervslivet får en udskydelse af betalingsfrister på A-skat og AM-bidrag for alle virksomheder i juli og august 2023 med hhv. 3½ og 6 måneder. Dvs. at tilbagebetaling af A-skat og AM-bidrag for juli måned flyttes til oktober/november 2023, mens tilbagebetalingen for august måned udskydes til februar 2024.

Særligt i restauranterhvervet er antallet af konkurser steget foruroligende på det seneste. I fjerde kvartal sidste år måtte 123 virksomheder dreje nøglen om. Til sammenligning er mellem 40 og 78 virksomheder gået konkurs i fjerde kvartal de forudgående ti år.

”Vi har længe opfordret til, at de hårdest ramte fik mulighed for at udskyde betaling af gæld til det offentlige. Det er jo helt tosset, hvis staten har hjulpet virksomheder igennem coronakrisen ved hjælp af kompensationsordninger for så at lade dem gå konkurs nu”, siger Pia E. Voss.

Sådan virker aftalen i praksis:

En virksomhed med 10 medarbejdere, der hver har en gennemsnitlig bruttomånedsløn på 25.000 kr., afregner samlet set AM-bidrag og A-skat på ca. 80.000 kr. månedligt. Med aftalen om at udskyde betalingerne, vil virksomheden ikke skulle betale A-skat og AM-bidrag i juli måned. De 80.000 kr. skal i stedet betales i oktober/november. Desuden skal virksomheden ikke betale A-skat og AM-bidrag i august måned. Den betaling forfalder først i februar 2024. Kilde: Skatteministeriet.

Den endelige aftaletekst kan du læse her

Pia Voss, adm. direktør, HORESTA

Pia Voss, adm. direktør, HORESTA

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind