Af Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA

BLOG - ”Galimatias” er er et godt gammelt udtryk, og det passer perfekt til beskrivelsen af Danmarks tilgang til udenlandsk arbejdskraft.

Det satte HORESTA fokus på i gårsdagens Politiken sammen med Sovino Brands og Madklubben der tilsammen driver over 60 restauranter.

Vil opfordrer til at flytte ansvaret for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Som erhvervet oplever vi desværre, at det er næsten lige så svært at komme hertil som medarbejder, som det er som flygtning.

Hotel- og restaurantbranchen møder igen og igen benspænd, når man forsøger at tiltrække international arbejdskraft fra lande uden for EU.

Alt for mange virksomheder oplever, at ordningerne er fyldt med snubletråde, der gør det nærmest umuligt at nå hele vejen i mål med en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse. I mange tilfælde ender det i afslag, i andre tilfælde giver virksomheden op undervejs, eller også har den potentielle medarbejder fundet sig et andet arbejde, inden afgørelsen falder.

Et godt eksempel på urimelige benspænd er den såkaldte beløbsordning, der stiller krav om en minimumårsløn til medarbejderen. Kravet er forholdsvis højt i forhold til lønniveauet i branchen, men mange virksomheder vælger at sætte lønnen op i desperat jagt på arbejdskraft. Alligevel bliver deres ansøgninger afvist på ”formodning” om, at der er tale om snyd.

Og som Kim Berckentin fra SOVINO siger: “Vi ville enormt gerne have dem, for hvis vi hele tiden skal gøre det bedre, er vi jo nødt til at have nogle dygtige mennesker med om bord, som kan udfordre os og styrke vores koncept. De danske kokkeskoler uddanner ikke kokke inden for det autentiske thailandske og sydasiatiske køkken”.

Regeringen har stillet i udsigt, at det skal være nemmere at tiltrække internationale arbejdskraft i fremtiden. Hele hotelnetværk restaurationsbranchen krydser fingre for, at det også indebærer mere sund fornuft og færre urimelige snubletråde.

 

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind