Fra 1. juni til 24. august kunne beboere i København, og alle andre, som har en mening om udeservering i hovedstaden, skrive et høringssvar direkte til politikerne på Københavns rådhus. Det benyttede hele 1866 personer sig af. Langt størstedelen af høringssvarene er imod forslaget om at begrænse udeserveringen i Danmarks eneste metropol.
HORESTA har lige siden forslaget blev stillet været kritiske over for det. Derfor var Jeppe Møller-Herskind, som er kommerciel direktør i HORESTA, på i TV2 News for, på branchens vegne, at gøre opmærksom på den modstand, forslaget møder både fra beboere, besøgende og erhvervslivet.
“Der er særdeles ærgerligt, at man ønsker en hovedstad uden sen udeservering. Vi kan også se på reaktionerne på forslaget, at folk er glade for udeserveringen og rent faktisk ønsker mere af den”, sagde Jeppe Møller-Herskind.
København er kendt som en af Europas mest dynamiske og levende byer med et rigt kulturliv, og tiltrækker hvert år turister fra hele verden. En begrænsning af udeserveringen vil betyde, at byen mister en vigtig del af sin samlingskraft og vil ikke kun få betydning for beboere og forretningslivet, men også for, hvor mange turister, der vælger at lægge turen forbi Danmarks hovedstad.
De mange høringssvar bliver nu en del af beslutningsprocessen inden Borgerrepræsentationen træffer den endelige afgørelse.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Grand Hotel i Odense får ny ejer og sigter mod fem stjerner
29-10-2026
-
BWH Hotels skifter navn til WorldHotels
29-10-2026
-
Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning
29-10-2026
-
Minister genoptager undersøgelse af fødevarepriser
29-10-2026
-
Turismeerhvervet håber på mere politisk opmærksomhed efter ny minister
29-10-2026
-
Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse
29-10-2026
-
Museer på Lolland-Falster får green attraction-miljømærke
29-10-2026