Fristen for slutafregning er den 30. september 2022, men virksomheder, der ikke har indberettet inden denne dato, vil modtage et rykkerbrev, hvor fristen udskydes yderligere 30 dage. HORESTA arbejder på en generel fristforlængelse til udgangen af november 2022, så virksomhederne har den nødvendige tid til at slutafregne.
”Vi hører fra mange medlemmer, at de oplever store udfordringer med slutafregningen. Det er en fuldstændig afgørende øvelse, som store dele af deres samlede kompensation afhænger af, og derfor ønsker vi i HORESTA, at fristen udsættes. Det er ikke rimeligt at medarbejdere må arbejde i døgndrift på grund af systemfejl,” siger Kristian Nørgaard, politisk direktør i HORESTA.
Han tilføjer, at medlemmerne ser frem til at kunne lukke kapitlet om kompensation og det dertilhørende bureaukrati, som har plaget dem siden pandemiens udbrud.
Registrering af 3 kalenderdage er afgørende
HORESTA udsendte fredag eftermiddag en direct mail til alle medlemmer, hvori du kan finde information om udregning af lønkompensation. Heri kan du også læse, hvordan du skal forholde dig til begrebet kontraktuelle arbejdsdage, som indgår i det officielle indberetningssystem.
Har du som medlem ikke modtaget mailen, kan du skrive til [email protected].
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark
09-10-2026
-
Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen
09-10-2026
-
Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift
09-10-2026
-
Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift
09-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat men advarer om ny afgift
09-10-2026
-
Core Hospitality ansætter ny salgschef med regionalt ansvar
09-10-2026
-
Go Hotels overtager hotel på NORDø i København
09-10-2026