Med 139.457 ansatte i august 2022 var hotel- og restauranterhvervet ca. 500 medarbejdere fra beskæftigelsesniveauet i juli, som satte rekord. Dog var det hele 12.900 flere end i august 2019, før coronaen ramte erhvervet, viser Danmarks Statistiks tal.

Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, ser det som et udtryk for, at efterspørgslen fortsat var stor i slutningen af sommeren.

”Det er ikke unormalt, at beskæftigelsen er en smule højere i juli end i august, men det høje antal medarbejdere fortæller om, at der fortsat har været tryk på ude i virksomhederne,” siger Jonas Kjær, og fortsætter:

”Der er ikke nogen tvivl om, at de stigende udgifter vil påvirke forbrugernes vaner på tværs af segmenter, og det vil givetvis også resultere i, at nogle virksomheder må til at skære i bemandingen. En del virksomheder havde måske gjort det alligevel, da vi nu lægger højsæsonen bag os. Omfanget af denne økonomiske krise – og dennes konsekvenser - er stadig svært at spå om,” siger HORESTAs cheføkonom.

I 2019 var faldet fra juli til august 1.349 medarbejdere. Sammenlignet med august 2019 havde branchen ca. 10 pct. flere medarbejdere i samme måned i år.

Beskæftigelsen i det samlede danske erhvervsliv slog i august den tidligere rekord, der blev sat i juni måned. Faldet fra juni til juli er dermed mere end indhentet fra juli til august.

Jonas
Cheføkonom
Jonas Kjær

Hotellerne vokser trods fald i danske overnatninger

Danmark registrerede færre turistovernatninger i september end samme måned sidste år. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang, mens den samlede turisme fortsat ligger over niveauet fra 2025.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind