I dag er det ni måneder siden, at krigen brød ud i Ukraine og sendte en del af landets befolkning på flugt. Mange af de flygtninge der endte i Danmark har i dag job i en restaurant eller på et hotel. Faktisk er branchen den største beskæftiger af ukrainske flygtninge.

TV2 News var her til morgen forbi HORESTAs Årsdag for at sætte fokus på branchen og dens evne til at integrere.

”Virksomhederne viser gang på gang, at de ikke bare er en fantastisk økonomisk forretning for Danmark. De har også en utrolig vigtig funktion i samfundet, når det kommer til integration og at skabe meningsfulde tilværelser for landets nyeste borgere,” siger Kristian Nørgaard, politisk direktør i HORESTA, og fortsætter:

”Det er jo ambivalent, når det kommer til de mange ukrainere i vores erhverv. Vi så jo allerhelst, at de aldrig var blevet fordrevet fra deres hjemland, men når det er sagt, så er vi utrolig glade for dem, der har fundet vej til vores virksomheder. De udgør en fuldstændig afgørende del af driften i en tid, hvor mange forretninger leder efter motiverede hænder. Det skylder vi ukrainerne en stor tak for,” siger Kristian Nørgaard.

Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever

Efter 100 deltagere ved den første udgave gentager Nyborg Strand inspirationsdagen Fremtidens Fundament den 6. januar 2027. Arrangementet afholdes i samarbejde med HORESTA og coach Ulrik Lynge og er gratis for elever i hotel- og restaurationsbranchen.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Log ind