Gunnar Sørensen, formand for Dansk Automat Brancheforening, & Martin Andersen, politisk chefkonsulent i HORESTA, har i dag nedenstående indlæg i Børsen.
Skal bankerne virkelig bestemme, hvem der må drive virksomhed her i landet? Det er nemlig tilfældet i dag.
For en erhvervskonto er en nødvendighed for at etablere sig som forretningsdrivende, da den er en forudsætning for at kunne afregne skat. Men blandt kunderne til medlemmerne i Dansk Automat Brancheforening (DAB) er det slet ikke en mulighed at få denne konto. Når de går i banken er svaret nemlig altid det samme. Pengeinstitutterne vil ikke associeres med de landbaserede spil som branche.
Når banken vender dem ryggen eller fratager dem deres eksisterende erhvervskonto, så bliver resultatet, at virksomhederne ikke kan betale afgift til staten. Derved risikerer virksomhederne at miste deres spillelicenser, og staten går glip af indtægterne i form af afgifter.
Vi mener ikke, at det skal være op til bankerne på den måde at bestemme, hvem der kan drive virksomhed i Danmark.
Medlemmerne af DAB indbetalte godt 600 mio. kr. til statskassen i 2021. Det beløb vil langsomt skrumpe ind i takt med, at virksomhederne de facto tvangslukkes af de rigide regler og manglende velvilje fra afgørende samarbejdspartnere.
Ofte lyder afvisningen fra pengeinstitutterne, at de frygter, at en erhvervskonto kan misbruges til hvidvask af penge. Ifølge Spillemyndigheden under SKAT, med ansvar for blandt andet de landbaserede spil, så er der i automatbranchen lav sandsynlighed for hvidvask, og derfor klinger argumentet hult.
Og selvom statens indtægter forsvinder, når banken vender erhvervet ryggen, så forsvinder spillene ikke. Aktiviteten flyttes i stedet online, hvor det hovedsageligt er internationale aktører, der huserer. Det er spil, som ikke beskattes her i landet og derfor ikke resulterer i skatteindtægter og velfærd.
Der er brug for, at man politisk holder bankverdenen op på et krav om at give virksomheder adgang til en erhvervskonto til glæde for virksomhederne, brugerne af de landbaserede spil og i sidste ende også statskassen. Medlem af Folketingets Erhvervsudvalg Lisbeth Bech Nielsen (SF) har i december fremsat et politisk forslag om, at bankerne tvinges til at oprette en erhvervskonto til alle danske virksomheder. Dette bakker vi op om, men vi har brug for politisk handling allerede nu, da virksomheder risikerer at få frataget deres spillelicens i dag, som medfører lukning af virksomheden med det samme.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA-analyse: Hotelbyggeriet boomer i Aarhus
13-10-2026
-
Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres
13-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat
13-10-2026
-
Hotellerne sætter rekord trods fald i overnatninger
13-10-2026
-
Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA
13-10-2026
-
Politikere vil tillade mere privat korttidsudlejning
13-10-2026
-
Restaurant Møntergade går ind på frokostmarkedet
13-10-2026
-
Restaurantkæde med Oprah Winfrey søger konkursbeskyttelse
13-10-2026