Indlæg af Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA, som også er bragt i dagens udgave af Børsen
Turisme- og oplevelseserhvervet begynder igen at opleve efterspørgsel. Coronaen har sluppet sit tag i branchen, og alle muligheder er igen i spil for dem, der søger både store og små minder med venner, familie og kolleger.
Det er også en genstart af den del af overnatningserhvervet, som er baseret på privat udlejning. Airbnb kom ud af første kvartal med et rekordhøjt antal bookinger. Tillykke til Airbnb, det har været vanskelige år for os alle.
Desværre er de seneste to års pandemi ikke blevet brugt på at få styr på kontrollen med den private udlejning af boliger, og derfor står vi fortsat med en kæmpe udfordring i Danmark.
I 2017 besluttede et flertal i Folketinget, at der skulle være klare regler for den private korttidsudlejning af egen helårsbolig. Der blev indført et udlejningsloft på 70 dage om året, hvis indtægterne samtidig blev indberettet til skat.
Men reguleringen har aldrig givet mening. Indtægterne siger ikke noget om antallet af udlejningsdage, og derfor har myndighederne ingen forudsætninger for at kontrollere, hvorvidt der fjernes boliger fra markedet for at lave pirathoteller. Vel og mærke erhvervslignende drift uden alle fordelene. De professionelle værter svarer minimal skat ud fra den nuværende model, de uddanner ikke ungdommens talenter, og de lever ikke op til alle de sikkerhedsmæssige krav, som hotellerne gør.
Derfor er der brug for en model, hvor udlejningen rent faktisk kan holdes i snor. En regulering, som er med til at styrke turismeerhvervet – og ikke udhule det.
Samtidig er der brug for at få kigget på udlejningsloftet. Kommunerne kan i dag forhøje antallet af dage, så private kan udleje deres boliger i 100 dage om året. Men der er ikke mulighed for at sætte det ned. I en tid med boligmangel til studerende i for eksempel København bør der kigges på denne grænse, der i stedet for bør ligge i omegnen af 5-6 uger, som er, hvad den typiske dansker har af ferie i løbet af et år.
Den nuværende model kan hverken turismen, naboerne til privatudlejningen eller samfundet være tjent med. Vi har brug for en regulering og kontrol, som i sidste ende sikrer, at reglerne overholdes. Det er en utopi at tro, at rammerne for dette er på plads i dag.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Hoteller higede efter januar-efterspørgsel
31-01-2023
PRESSEKLIP
-
Dansk stjernekok død
31-01-2023
-
Regeringen vil afsætte 2,3 milliarder kroner til ny inflationspakke
31-01-2023
-
Stor restaurantkæde udvider bestyrelsen
31-01-2023
-
Nicolaj Møller har solgt sit dyre ur og sine smykker: Nu løfter topkokken sløret for sit nye projekt
31-01-2023
-
Anker Jørgensen, Ritt Bjerregaard og Kim Larsen kom her. Nu bliver køkkenchefen smidt ud af Danmark
31-01-2023
-
Spreder sig uden for Danmark: La Cabra henter penge og udvider i tre lande
31-01-2023
-
Ekspertgruppe tilbage i arbejdstøjet: Nu skal der findes milliarder på erhvervsstøtten
31-01-2023
-
Økonomer: Store bededag afskaffes i blinde
31-01-2023