For mange danskere hører det for længst fortiden til at lede efter mønter og sedler i tegnebogen, når kasseapparaterne viser regningens størrelse. I stedet er kreditkort og andre digitale betalingsformer blevet allemandseje, fordi det både er nemt og mere overskueligt. Danskerne har truffet et valg om, hvad de foretrækker. Desværre er det samme ikke en mulighed for virksomhederne, der fortsat er underlagt et krav om at skulle tage imod kontanter.

Det kritiserer Maria Krüger Torp, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Industri, og Kristian Nørgaard, politisk direktør, HORESTA, i dag i Børsen.

”Udgiften til håndtering af kontanter står sjældent mål med indtægten i mønter og sedler. Det er omkostningstungt, besværligt og ikke mindst forbundet med en risiko for tyveri og overfald mod medarbejderne,” mener de, og fortsætter:

”Vi ser hele koncepter i turisme- og oplevelseserhvervet, der baserer sig på apps og digital nytænkning, og samtidig har vi en lovgivning, der står i vejen for netop dette. Vores ønske handler ikke om en afskaffelse af kontanter. Vi ønsker blot, at den enkelte virksomhed får mulighed for selv at vælge.”

Organisationerne medgiver, at det er muligt, at restauranten, caféen eller baren m.fl. afskærer sig fra omsætningen fra de potentielle gæster, der stadig sværger til kontanterne.

”En mere moderne regulering vil muliggøre, at virksomhederne kan tage mod kontanter, der hvor det giver mening. For eksempelvis i forlystelsesparker og attraktioner ser vi det som en stor fordel, at de selv kan vælge, hvilke salgsboder og udsalgssteder der skal modtage kontanter – som det også ses på festivaler,” skriver Maria Krüger Torp og Kristian Nørgaard, og tilføjer afsluttende:

”For virkeligheden er, at de omfattende processer i forbindelse med kontanthåndteringen langtfra alle steder står mål med det antal af gæster, der ønsker at betale med kontanter. Samtidig vil en ordning som denne bane vejen for nye digitale betalingsmuligheder, hvor gæsterne for eksempel kan købe et armbånd eller lignende, der kan fungere som betaling på alle udsalgsstederne.”

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind