Inflationen får nu i højere grad danskerne til at ændre deres forbrugsvaner. Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV2.
Inflationen er steget til det højeste niveau siden 1983, og det får danskerne til at skære ned på omkostningerne. 37 procent har skåret i dagligvareforbruget, mens 30 procent har sparet på restaurantbesøg og takeaway.
Ny tal fra Danske Bank viser dog samtidig, at restaurantforbruget ligger 20 procent over niveauet i samme periode i 2019.
TV2/News besøgte mandag HORESTA-medlemmet Pico Pizza, hvor man endnu ikke har mærket noget til, at forbrugerne har skåret ned, selv om man har gennemført en mindre forhøjelse af priserne.
”Vi oplever travlhed, og det har vi gjort, lige siden genåbningen efter corona. Men vi oplever også, at råvarer og el stiger i pris. Derfor bliver vi nødt til at forholde os til den stigende inflation, desværre”, sagde Rasmus Christensen, der er partner i restaurantkæden.
HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard, bekræftede billedet:
”Vi kan godt se, at forbruget er faldet en smule, men der er fantastisk travlt i branchen. Vi har 10.000 flere ansatte, end vi havde før corona, så der er altså en stor lyst til at gå ud og spise og få de gode oplevelser”.
Rasmus Christensen sagde, at han håbede, at stigningen i inflationen vil stoppe, og at danskerne vil bakke op om branchen ved fortsat at tage ud og spise
Han regner ikke med, at der kommer flere prisstigninger hos Pico Pizza.
”Det kommer til at stoppe her, fordi vi så kommer til at gribe i værktøjskassen og gå efter nogle andre ting. Så må vi selv trække i arbejdstøjet og ride den her storm af ”.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Roberta’s Society sætter rekord i Aarhus
06-10-2026
-
Crowne Plaza i København får nye ejere
06-10-2026
-
Turismens vækst bremser op
06-10-2026
-
Kurhotel Skodsborg blandt Europas 20 bedste spaer
06-10-2026
-
Folketingets åbning: Regeringen varsler kontrol med korttidsudlejning
06-10-2026
-
Fire branchefolk skal finde talenter til HORESTA Årsdag 2026
06-10-2026
-
HORESTA efterlyser kontrol med korttidsudlejning
06-10-2026
-
Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne
06-10-2026