”Vi er dybt berørte over hændelsen, og alle vores tanker er hos de implicerede og pårørende, ikke mindst til den 14-årige pige”.
Sådan lyder meldingen fra Foreningen af Forlystelsesparker oven på den tragiske ulykke i Tivoli Friheden, som kostede en 14-årig pige livet.
”Det er uhyre sjældent, at der sker ulykker i vores forlystelsesparker, men hændelsen i går er vi dybt berørte over”, har Kristian Nørgaard udtalt til flere medier i går og i dag. Han er sekretariatschef for Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark (FFD), der har sekretariat i HORESTA, hvor han desuden er politisk direktør.
Der er omfattende sikkerhedsprocedurer for landets forlystelsesparker. Et eksternt, akkrediteret firma skal syne forlystelserne, før sæsonen går i gang, og derefter skal politiet godkende forlystelserne. I løbet af sæsonen kommer det akkrediterede firma på uanmeldt kontrolbesøg, og parkerne skal på daglig basis kontrollere, at forlystelserne kører, som de skal. Der foregår løbende vedligeholdelse, og på daglig basis føres logbog i overensstemmelse med kravene fra leverandørerne.
”Hvad der er sket i det konkrete tilfælde, ved vi endnu ikke. Her må vi afvente, hvad efterforskningen viser”, siger Kristian Nørgaard.
I 2008 skete der en anden alvorlig ulykke i den samme rutsjebane. Dengang blev forlystelsen taget ud af drift i flere måneder, mens alt blev gennemgået.
”Det er alt for tidligt at sige, om der kan være en sammenhæng med ulykken i 2008. Men dengang blev alt gennemgået minutiøst, og dele af den nærmest genopbygget på ny”, siger Kristian Nørgaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Arp-Hansen opgiver køb af Brøndums Hotel
31-07-2026
-
Taco Bell åbner sin første danske restaurant
31-07-2026
-
Cofoco vokser efter fokus på driften
31-07-2026
-
Cabinn løfter resultatet markant
31-07-2026
-
Turismen skaber hvert 20. job i Danmark
31-07-2026
-
Restaurationsbranchen trækker beskæftigelsen op
31-07-2026
-
SF lægger turistskatten til side
31-07-2026
-
Jensens Bøfhus taber sag om coronakompensation
31-07-2026
-
Villa Copenhagen løfter indtjeningen markant
31-07-2026
-
Gastrodanmark er trækplaster for mange turister
31-07-2026