Djurs Sommerland er kommet rigtig godt fra start på den nye sæson. Der er masser af gæster i parken, og de kommer blandt andet for at se det nye Dinosaurland, der har været fire år undervejs og har krævet en massiv investering på mere end 100 millioner kroner.
Samtidig har Djurs Sommerland indgået en samarbejdsaftale med HORESTA, som giver adgang til vigtig rådgivning på en række områder. Djurs Sommerland og HORESTA har arbejdet sammen i en årrække som en del af Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, men nu udvides samarbejdet.
”Coronakrisen har vist betydningen af, at vi som branche står sammen. Samtidig har vi fra Djurs Sommerlands side oplevet en organisation, der i den grad har talt på vegne af de danske forlystelsesparker og turismen. Vi ser derfor en stor værdi i at blive knyttet tæt til HORESTA som en vigtig samarbejdspartner. Det giver os som virksomhed mulighed for værdifuld sparring og samtidig få adgang til HORESTAs store netværk”, siger Henrik B. Nielsen, der er adm. direktør i Djurs Sommerland.
HORESTA glæder sig over Djurs Sommerlands beslutning.
”Vi er utrolig glade for at kunne byde Djurs Sommerland velkommen og udvide samarbejdet. Djurs Sommerland er et vigtigt fyrtårn for dansk turisme og har gennemgået en fantastisk flot udvikling de seneste år. De leverer flotte resultater, formår konstant at udvikle deres forretning og leverer et vigtigt bidrag til lokalområdet og dansk turisme i bred forstand”, siger HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard.
Det nye Dinosaurland i Djurs Sommerland fylder 20.000 kvadratmeter, som blandt andet rummer 25 dinosaurer-figurer, mulighed for jeepsafari i dinosaurernes reservat samt en tur i en ny familie-rutsjebane med navnet T-Rex Family Coaster.

Her ses HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard, sammen med Henrik B. Nielsen fra Djurs Sommerland.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026