Restriktionerne er gang på gang kommet i vejen for serveringsstedernes omsætningsmuligheder, men tirsdag er det slut. Det står klart efter onsdagens pressemøde.

Der er dog stadig spørgsmål, der trænger sig på, og HORESTA ønsker svar på, om regeringen forestiller sig, at gæsterne skal smides på gaden mandag den 31. januar kl. 23 i henhold til de nuværende restriktioner, for at de så må komme tilbage, når restriktionerne bortfalder en time senere.

”Det hele afhænger selvfølgelig af, hvordan man skriver bekendtgørelsen, men vi appellerer endnu engang til fornuften. Det giver jo ingen mening, hvis gæsterne skal sendes på gaden i én time, som reglerne er lige nu,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA.

HORESTA håber på et hurtigt svar fra myndighederne, så virksomhederne ved, hvad de har at planlægge efter.

Jannick Nytoft understreger, at situationen er et godt eksempel på, hvorfor erhvervet higer efter en tid, hvor de igen selv bestemmer over deres livsværk, uden restriktionerne trækker i alle mulige retninger.

”Dette er et eksempel på, hvad branchen har skullet navigere i gennem to års krise. Nu ser vi frem til at indhente de mange milliarder, som erhvervet har tabt og ikke mindst danne rammer for de mindeværdige oplevelser, som vi brænder for. Og vi glæder os til at byde endnu flere gæster velkommen,” fortæller Jannick Nytoft.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind