Fødevarestyrelsen har nu afskaffet den ene af de fire smileyer, som i 20 år har optrådt på kontrolrapporterne.
Fra nytår vil den småsmilende smiley forsvinde. Tilbage er den smilende, den neutrale og den sure smiley.
Baggrunden for beslutningen er, at mange forbrugere har haft svært ved at vurdere, hvor godt eller skidt det stod til med fødevaresikkerheden, når de kikkede på kontrolrapporterne.
HORESTA har helt tiden kritiseret afskaffelsen af den ene af de fire smileyer.
”Vi mener, at der er tale om en skærpelse af fødevarekontrollen, som vil ramme mange virksomheder. Ved få og små overtrædelser af fødevarelovgivningen fik man tidligere en småsmilende smiley. Nu bliver den neutral, og det giver forbrugerne et noget mere negativt billede af, at der ikke er styr på fødevaresikkerheden,” siger HORESTAs fødevarechef, Tine Skriver.
Hun påpeger samtidig, at det nye Smiley-system nu ikke længere flugter med de fire typer af sanktioner, som virksomheden kan få ved et kontrolbesøg.
Tine Skriver understreger, at afskaffelsen af den småsmileende smiley ikke får indvirkning på Fødevarekontrollens måde at sanktionere overtrædelser af fødevarelovgivningen på.
Elitesmileyen forsvinder
Samtidig med udfasningen af den småsmilende smiley afskaffes Elitesmileyen.
Denne beslutning bakker HORESTA til gengæld op om. Det skyldes blandt andet, at fødevarekontrollen fremover vil aflægge flere besøg på virksomheder, der har et særligt kontrolbehov, og færre på virksomheder, der har evnen og viljen til at overholde reglerne.
”Vi er meget tilfredse med, at virksomheder med styr på reglerne får færre besøg. Men konsekvensen kan være, at hvis de blot har fået en enkelt anmærkning – og dermed mistet deres elitesmiley – kan der gå meget lang tid, før de kan få den igen. Det giver et skævvredet billede over for forbrugerne”, siger Tine Skriver.
De godt 25.000 virksomheder, som i dag har en elitesmiley, skal ikke fjerne den fra den seneste kontrolrapport. Men markedsfører man sig med den særlige elitesmiley på nettet eller på et klistermærke ved indgangsdøren, skal man senest 31. marts tage elitesmilet ned.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: HimmerLand - Klar til fremtiden
03-07-2025
-
Hvornår er en medarbejder handicappet?
03-07-2025
-
Nyhedsbrevet går på sommerferie – lidt i hvert fald
03-07-2025
PRESSEKLIP
-
Noma planlægger pop up-eventyr i Los Angeles i 2026
03-07-2025
-
Tidligere Årets Kok bliver ny gastronomisk chef på Hotel Alsik
03-07-2025
-
VisitDenmark satser bredere: Udvider markedsføring til 14 lande
03-07-2025
-
Ny rekrutteringsaftale vækker optimisme på overenskomstdækkede hoteller
03-07-2025
-
Danske hoteller inviteres med i søgsmål mod Booking.com
03-07-2025
-
Subway ruller nye restauranter ud i danske storcentre
03-07-2025
-
Ny adm. direktør skal styrke Meyers’ bundlinje
03-07-2025
-
Campingkæde udvider med femstjernet plads i Bayern
03-07-2025
-
Dragsholm Slot lander endnu et år med millionunderskud
03-07-2025