Coronakrisen har været ekstremt dyr for hotel- og restauranterhvervet.
En beregning foretaget af HORESTA viser, at landets hoteller og restauranter i 2020 og 2021 har tabt 28 milliarder kroner i omsætning. Det svarer til, at hver femte omsætningskrone er forsvundet under krisen.
Tabet dækker over store udsving mellem de forskellige dele af erhvervet, og over store udsving henover de to år, hvor særligt efteråret 2021 bidrog til at rette op på de store tab i 2020 og første halvdel af 2021.
Med afsæt i HORESTAs beregninger og på baggrund af de lave indlæggelsestal, opfordrede HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft, i går på TV2/News til udfasning af alle restriktioner hurtigst muligt.
Han bemærkede, at når sundhedsvæsenet har genindført behandlingsgarantien, må det være tidspunktet for at ophæve to års undtagelsestilstand for erhvervet.
”Vi står nu et helt andet sted i forhold til coronaepidemien. Derfor opfordrer vi på det kraftigste politikerne til at fjerne tvangslukningerne og restriktionerne, så vi kan få genskabt noget af den omsætning, der skal til for at få vores erhverv godt ud på den anden side”, sagde Jannick Nytoft.
Han understregede, at det vigtigste af alt for erhvervet er at kunne komme i gang med at planlægge. Det forudsætter viden om, hvornår restriktionerne forsvinder.
”Er der mod forventning nogle restriktioner, som man ikke ophæver, så vil vi gerne have en sundhedsfaglig grundlag for det, og så dernæst en køreplan, så erhvervet har noget at planlægge ud fra”.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone
15-10-2026
-
København afviser loft over store events
15-10-2026
-
Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.
15-10-2026
-
Konferencehotel droppes i Esbjergs udviklingsprojekt
15-10-2026
-
Københavns Lufthavn sætter rekord i september
15-10-2026
-
Hotel Faaborg Fjord får ny hotelchef
15-10-2026
-
Restaurantchef belønner medarbejdere med biler
15-10-2026