Efteråret viste, at når der ikke er restriktioner, så er efterspørgslen på produktet i turisme- og oplevelseserhvervet stor. Det betød, at manglen på arbejdskraft nåede et hidtil uset niveau, hvor mange virksomheder var nødsagede til at sige nej til omsætning på grund af manglende hænder.
HORESTA har gentagende gange efterlyst politiske løsninger på erhvervets rekrutteringsudfordringer, og i sin nytårstale adresserede statsminister Mette Frederiksen (S) problemet.
”I debatten om regeringens reformudspil har erhvervslivet ønsket, at det skal være lettere at få arbejdskraft udefra. Det er vi villige til at diskutere. Men vi skal gøre det klogt,” siger Mette Frederiksen.
HORESTA glæder sig over udmeldingen.
”Selvom restriktionerne fylder meget lige nu, så er der ingen tvivl om, at vi igen vil opleve rekrutteringsudfordringer stryge til tops over erhvervets største problemer, når restriktionerne bortfalder. Der er ingen grund til at vente med at udtænke de effektive løsninger, så vi pludselig igen står i en situation, hvor vi virksomhederne må afvise omsætning efter en bekostelig nedlukning,” siger Kristian Nørgaard, politisk direktør.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Brøndums Hotel søger ny ejer efter opgivet handel
04-08-2026
-
Amerikansk burgerkæde åbner endnu en restaurant
04-08-2026
-
Hotel åbner med nye ejere
04-08-2026
-
Nyt restaurantkoncept lukker efter halvandet år
04-08-2026
-
Ny pizzakæde satser på oplevelsen
04-08-2026
-
Sticks'n'Sushi udvider til Sverige og Tjekkiet
04-08-2026
-
Sliders lukker efter 12 år
04-08-2026
-
Hørkram mærker lavere aktivitet i gastronomien
04-08-2026
-
Danhostel vil styrke sin position i turismen
04-08-2026