Turisme- og oplevelseserhvervet ser med spænding på, hvordan ordrebøgerne for 2023 udvikler sig. Det gør sig også gældende hos Jakob Beck Wätjen, der er hotelchef på Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter samt formand for HORESTA Region Midtjylland.

Han håber, at en ny regering vil gøre det lettere og mere smidigt for virksomhederne i erhvervet at rekruttere.

”Der er kommet mange flere hoteller og restauranter i vores land. Heldigvis. De suger alle arbejdskraft til sig, så det er en udfordring at finde nye kolleger,” fortalte han her til morgen til TV2 News, og fortsætter:

”Jeg håber, at vi får et mere smidigt system, som tænker i, hvordan vi kan gøre det nemt for erhvervslivet. Hvis vi mangler en medarbejder til drifter, så er det jo her og nu, men der er alt for ofte lang sagsbehandling,” siger Jakob Beck Wätjen.

Han fremhæver også HORESTAs tipunktsplan med rekrutteringsforslag som et værktøj den nye regering bør gribe ud efter. Han mener samtidig, at Ukraine-krisen viste, at myndighederne har evnen til at igangsætte effektfulde arbejdsgange til glæde for både medarbejdere og arbejdsgivere.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind