137.202
Så mange var i job i hotel- og restauranterhvervet i juni, og det er ny rekord. Faktisk er der tale om en stigning på 12.000 medarbejdere fra juni 2019, hvilket svarer til en vækst på 10 procent.
”Hotel- og restauranterhvervet er et af de erhverv, der har haft den største omsætningsvækst siden tiden før corona. Denne vækst afspejler sig selvfølgelig også i antallet af beskæftigede i erhvervet. Særligt i det arbejdskrafttunge restauranterhverv”, siger HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft.
Han glæder sig over, at udviklingen siden genåbningen har hamret en pæl igennem påstanden om, at hotel- og restauranterhvervet ikke er en attraktiv arbejdsplads.
”Manglen på arbejdskraft har kostet millioner af kroner i omsætning siden genåbningen, og problemet er ikke løst endnu. Langtfra. Men rekordbeskæftigelsen dokumenterer, at rigtig mange søger i retning af vores erhverv. Uanset om de har dansk eller international baggrund. Det er særdeles positivt”, siger Jannick Nytoft.
Alene fra maj til juni blev der ansat 4.000 flere medarbejdere i erhvervet.
HORESTA vurderer, at erhvervet – trods beskæftigelsesrekorden - lige nu mangler mellem 5.000 og 6.000 medarbejdere.
Af dagens presseklip fremgår det, at antallet af lønmodtagere steg med 7.000 fra maj til juni. Dette tal kan ikke sammenholdes med ovenstående tal på 4.000 for hotel- og restauranterhvervet. De 7.000 er et sæsonkorrigeret tal, mens HORESTAs tal for branchen er et faktisk tal. Det faktiske tal for hele arbejdmarkedet er på 16.000. Med andre ord stod hotel- og restauranterhvervet for en fjerdedel af væksten i beskæftigelsen fra maj til juni.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping
01-11-2026
-
Tyrkiske onlinefora: Hotelbookinger bruges til at få adgang til Europa
01-11-2026
-
Tysk investor vil bygge hotel til 150 mio. kr. på Rømø
30-10-2026
-
Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum
30-10-2026
-
Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning
30-10-2026
-
Nordjyske hoteller forbereder sig på hybridangreb
01-11-2026
-
Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat
30-10-2026
-
To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København
30-10-2026