”Hotellet har netop gennemgået en stor renovering og fremstår rigtig flot. Men vi ville også gerne bringe stemningen tilbage til 1930´erne, hvor hotellet blev bygget. Så vi har sat farvede tapeter op, der komplimenterer vægge og paneler i original mahogni-træ, og så spiller vi musik fra trediverne,” siger hotelchef Kristine Obling Ravnevand. Hotellet er et af HORESTAs nyeste medlemmer.
Kristine Obling Ravnevand har haft travlt.
”Vi er i en proces, hvor vi skal finde andre og nye måder at markedsføre os på, så gæsten straks kan fornemme, hvem vi er,” siger hun og fortæller, at de som en del af processen har været i kælderen og finde gamle menukort og piccolo-hatte, der pryder lobbyen og fortæller historien om et hotel med et stærkt DNA.
”Det var primært gæster, der rejste på førsteklassen med DSB samt togfører og kontrollører, der oprindeligt overnattede på Hotel Astoria. Hotellet var nærmest en forlængelse af et tog, og det kan faktisk godt føles som at være i en togvogn, når man bevæger sig rundt på gangene, fordi bygningen er meget lang og meget smal,” siger hotelchefen og fortæller, at Hotel Astoria som en del af udviklingen faktisk kigger tilbage.
”I stedet for bare at lave det hele nyt, vil vi fortælle den historie, der sider i væggene. Det mener vi er mere unikt.”
Også et sted for de lokale
De mange fund i kælderen har givet anledning til ny inspiration. Havde hotellet haft et køkken, er der således gode chancer for, at man havde ladet sig inspirere af de oprindelige menukort og kreeret en matchende menu. Men da hotellet ikke har et køkken, er forplejningen koncentreret omkring morgenmaden.
”Vi har fokus på kvalitet fremfor kvantitet. Vi lader altså ikke gæsten stå at stikke til ti forskellige slags oste, men serverer de tre, vi mener er de bedste.”
Og når gæsterne vender tilbage til hotellet efter en dag med sightseeing, kan de slappe af i loungen med en kop kaffe, et godt glas vin eller en cocktail.
”Vi har ikke en cocktailbar men prioriterer, at gæsterne kan slappe af i hyggelige omgivelser på hotellet. Med inspiration fra de gamle menukort, har vi faktisk også sat Campari tilbage på drinkskortet. Men jeg må indrømme, at der ikke er så mange, der har bestilt det endnu.”
Lige nu har hotelchefen fokus på at få renoveringen helt i hus, og så glæder hun sig ellers til at byde gæster velkommen til Hotel Astoria. Særligt maj, juni og juli ser gode ud med mange bookinger af turister i Sverige, Tyskland og Jylland. Men hotelchefen glæder sig også til at byde københavnere velkommen.
”Vi vil meget gerne spille en rolle for de lokale, så vi kigger på at få anlagt en stor træterrasse langs midten af bygningen, hvor vi kan byde på gode vine og tapas.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny minister vil videre med modernisering af planloven
25-06-2026
-
Grønt lys til nyt strandhotel på Sydsjælland
25-06-2026
-
Millionstøtte skal løfte natur og turisme ved Storebælt
25-06-2026
-
HORESTA sænker kontingentet for medlemmer
25-06-2026
-
Historisk hospital kan blive nyt hotelområde
25-06-2026
-
Lufthavn venter rekordsommer med 10 mio. passagerer
25-06-2026
-
Hotelgigant vil vokse yderligere i Norden
25-06-2026
-
HORESTA: Lejecykler skal ikke blive en forhindring i gadebilledet
25-06-2026