HORESTA opfordrer i dag på TV2 myndighederne til at skrue op for tempoet i udstedelsen af opholdstilladelser til ukrainske flygtninge.
Det sker på dagen, hvor regeringen, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og organisationer – herunder HORESTA - på et stormøde udvekslede ideer og erfaringer for at hjælpe fordrevne ukrainere i arbejde hurtigst muligt.
”Det er et kæmpe problem, at det kommer til at tage op til syv uger, bare for at få opholdstilladelsen. Alene det, at du skal vente tre uger bare for at få lov til at søge”, sagde HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft, der blev interviewet på Scandic CPH Strandpark sammen med Ole Høgh, der er distriktsdirektør i Scandic Hotels.
Scandic mangler lige nu 80 medarbejdere og er blevet kontaktet af 40 ukrainere, som søger job i koncernen.
Både Ole Høgh og Jannick Nytoft foreslog en fast track-ordning.
”Det vil da være fuldstændig optimalt, så de ikke skal vente op imod 73 dage på at komme i job. Vi står og mangler 34.000 i hotel- og restaurationsbranchen bare frem mod sommerferien. Så vi står klar til at hjælpe, vi vil gerne have mulighed for at kunne give en hånd. Men beder om at man nu skærer igennem bureaukratiet så vi trods alt har muligheden for det,” sagde Jannick Nytoft
TV2/Business oplyser, at 14.246 ukrainere over 18 år har søgt om opholdstilladelser. 1,232 er blevet godkendt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Copenhagen Towers Hotel skifter hænder i storhandel
08-09-2026
-
København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer
08-09-2026
-
Sunset Boulevard ser potentiale efter indtræden i Tyskland
08-09-2026
-
Erhvervsturister lægger næsten hver fjerde turistkrone
08-09-2026
-
København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning
08-09-2026
-
27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus
08-09-2026
-
Haraldskær bygger videre med erfaren profil i spidsen
08-09-2026
-
Internationalt: Amerikansk jobvækst overrasker positivt
08-09-2026