Spørger man landets overnatningsvirksomheder, hvordan efterspørgslen ser ud sammenlignet med før krisen, så svarer mange, at den er større eller markant større, når det kommer til danske gæster. Dog savner de fortsat en stor del af de udenlandske gæster.
Det viser en ny medlemsanalyse fra HORESTA. Den største vækst i efterspørgsel finder man hos de danske individuelle feriegæster, svarer hotellerne, konferencecentre, kroer og vandrerhjemmene.
”Det er glædeligt, at danskerne efterspørger oplevelser, og de i endnu højere grad end tidligere søger mod de danske overnatningsvirksomheder. Det skaber vækst og beskæftigelse i hele landet, og det hjælper nogle virksomheder, der har været gennem en historisk krise,” fortæller Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
Besvarelserne i HORESTAs medlemsanalyse viser også, at de danske gæster uden for København bruger flere penge, hver gang de besøger overnatningsstederne. I København ligner forbruget mere niveauet fra før corona.
”Danskerne har penge stående i banken, og heldigvis kan mange overnatningssteder mærke, at de også er villige til at bruge af dem. Vi har et oplevelseserhverv med et stærkt udbud og muligheder for enhver, og vi har kunnet se, at der har været et opsparet behov hos danskerne for at komme ud i de perioder, hvor branchen var ramt af restriktioner. De er heldigvis væk nu, og derfor ser vi, at danskerne blandt andet strømmer til overnatningsstederne,” siger Jonas Kjær.
Læs hele HORESTAs medlemsanalyse om omsætningsforventninger i overnatningserhvervet her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
184 danske hoteller med i søgsmål mod Booking.com
10-11-2026
-
Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic
10-11-2026
-
Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt
10-11-2026
-
Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal
10-11-2026
-
Tivoli åbner julen på fredag med en million lys
10-11-2026
-
Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026
10-11-2026
-
Jensens Bøfhus lukker sin sidste restaurant i Aarhus
10-11-2026
-
Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder
10-11-2026