Torsdag den 18. november åbner HORESTA igen dørene til vores årsdag – denne gang i Øksnehallen i København - hvor vi glæder os til at fejre, at vores erhverv omsider er på vej mod lysere tider. Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen.

Vi ved, at lysten til at samles igen er større end nogensinde. Sidste år samlede vi 450 deltagere til vores årsdag, men kun fordi vi ikke måtte være flere under samme tag. I år er det alene Øksnehallens kapacitet, som sætter grænsen for, hvor mange vi kan samle.

På HORESTA Årsdag 2021 kigger vi i fællesskab ind i fremtiden og bliver klogere på, hvad coronakrisen har gjort ved vores erhverv, samt hvordan den har påvirket forbrugsmønstret. Samtidig fokuserer vi på, hvad der skal til for at komme tilbage på vækstsporet.

HORESTA Årsdag er også i år en oplagt mulighed for at netværke og ikke mindst i forbindelse med vores aftenarrangement, som i år bliver anderledes, end det plejer at være. Mere om det senere.

Vi vil løbende offentliggøre navne på talerne og give besked, når der åbnes for registrering.

FØLG MED PÅ HORESTA:DK/AARSDAG

 

750 har tilmeldt sig HORESTA Årsdag 2026: Skal du med?

Der er lagt op til et brag af en branchedag, når HORESTA den 12. november slår dørene op til årets største dag for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet. 750 deltagere har allerede sikret sig en plads til en dag spækket med internationale profiler, inspiration, nye perspektiver og rig mulighed for at netværke. Skal du med?

HORESTA Årsdag: Krig, kriser og cybertrusler: Er din virksomhed klar?

Geopolitisk uro er ikke længere kun noget, der foregår langt fra Danmark. Krige, cyberangreb og internationale konflikter kan få direkte konsekvenser for hotel- og restauranterhvervet. På HORESTA Årsdag 2026 giver tidligere efterretningsofficer og sikkerhedspolitisk ekspert Jacob Kaarsbo sit bud på, hvad branchen skal være forberedt på.

Log ind