Fristen for at slutafregne lønkompensation for perioden mellem den 9. marts til og med 29. august 2020, er fortsat fastsat til den 30. september 2021. Hvis fristen ikke overholdes, kan man risikere at blive pålagt et tilbagebetalingskrav på hele eller dele af den modtagne kompensation.
På trods af de gennemførte ændringer kan det desværre fortsat være en meget tidskrævende proces at slutafregne, og vi anbefaler derfor, at I snarest påbegynder slutafregningen.
HORESTA har tidligere oplyst, at Erhvervsstyrelsen arbejdede på at indføre flere ændringer af slutafregningssystemet, der skulle gøre slutafregningsprocessen lettere for virksomhederne. Disse ændringer er nu gennemført.
Det betyder, at følgende funktioner er blevet implementeret:
- Visning af kompensationsopgørelse for den enkelte medarbejder
- Samlet upload af dokumentation for flere ansatte
- ”Klik-løsning” – Medarbejdere der har været hjemsendt i hele perioden, kan nu ”klikkes af”, så man ikke behøver at angive ”kontraktuelle dage”, ”genindkaldelsesdage” eller ”øvrige dage undtaget”
- Indberetning via CSV-fil hvis man skal slutafregne for mere end 10 medarbejdere
Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende slutafregningen ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026