Selvom vi kun skriver oktober, har julefeberen ramt Wonderful Copenhagen. Turismeorganisationen er i gang med at forberede dette års kampagner, som skal tiltrække turister til København for at opleve julen i hovedstaden.

I midten af november lancerer Wonderful Copenhagen den nationale kampagne Københavner Kærlighed, der er målrettet Fyn og Jylland, og den internationale kampagne Copenhagen Christmas Capital, som er målrettet Danmarks nabolande.

Turisme- og oplevelsesvirksomheder i hovedstaden kan blive en del af kampagnerne og dermed få promoveret julebegivenheder gennem Wonderful Copenhagens kanaler.

Sådan bliver I en del af kampagnerne

Som et led i kampagnen, skal jeres arrangement oprettes som begivenhed på Facebook.

Da det altoverskyggende tema er jul, er det en forudsætning, at jeres begivenhed bærer præg af jul.

Når begivenheden er oprettet, skal I tilføje VisitCopenhagens Facebookside som medorganisator – Det finder I en guide til her.

Herefter sender I en mail til [email protected] med en kort beskrivelse af begivenheden, link til facebookbegivenheden, praktiske oplysninger (tid, sted pris etc.) og et billede i 16:9 format (evt. fotokreditering).

Ønsker I at være en del af den internationale kampagne, skal begivenheden være på engelsk.

I kan læse mere her.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind