”Jeg er simpelthen så glad. Det er så fantastisk en bygning med en lille frodig baggård. Dem er der altså ikke mange af midt inde i byen.”
Sådan lyder det fra Sofia Stenstrup-Jepsen, der er ny ejer og direktør for boutiquehotellet i hjertet af Aarhus.
Bygningen har netop huset det første Guldsmeden-hotel, men når det slår dørene op på ny, vil det hedde SOFS Boutique Hotel. Og da Sofia har en enorm interesse for interiør, så vil det være et helt nyt indtryk, der møder gæsterne.
”Jeg er vild med Miamis art deco-stil, som jeg vil blande med skandinaviske farver. Stueetagen bliver helt anderledes, mens jeg vil beholde enkelte møbler på værelserne.”
Fokus på værtskab
Men ét er design og interiør. Noget andet er værtskab, og det er det vigtigste element for Sofia, når det gælder hoteldrift.
”Det er et mindre og hyggeligt boutique-hotel, så personlig service er vores helt store fokus. For os handler det om at vide, hvad gæsten hedder, og hvordan de drikker deres kaffe.”
For Sofia er det uden tvivl en drøm, der er gået i opfyldelse, at hun står med nøgler til lige præcis dette hotel.
”Jeg har i mange år sagt til mig selv, at hvis jeg skulle skabe mit eget lille, skønne boutiquehotel, så skulle det være i denne bygning. Og her er jeg!”
Sofia har netop meldt hotellet ind i HORESTA, og det har hun gjort for at få hjælp til alle de spørgsmål, der melder sig ved åbningen af et nye hotel.
”Det har været så rart både at hente rådgivning og få inspiration fra nyhedsbreve. På sigt er jeg også sikker på, at det vil være relevant i forhold til at skabe gode netværk i branchen.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026