Nu åbner Danmark døren yderligere op for udenlandske turister.

Et stort flertal i Folketinget blev i aftes enige om markante lempelser og forenklinger af rejserestriktionerne. Det betyder blandt andet, at indrejsereglerne til Danmark lempes fra den 25. oktober.

Dermed kan turister og erhvervsrejsende fra lande uden for EU igen besøge Danmark.

De nye indrejserestriktioner vil fokusere på indrejsende, der hverken er vaccinerede eller tidligere smittede. For EU- og Schengenområdet vil personer, der er færdigvaccinerede, tidligere smittede eller har en negativ coronatest kunne rejse ind i Danmark uden restriktioner.

HORESTA glæder sig over, at systemet nu både lempes og forenkles, så det bliver lettere for turister at vide, hvad kravene er for at komme til Danmark.

”Vi har i den grad savnet vores udenlandske turister. Henover sommeren havde vi kun 1/3 af, hvad vi plejer at have”, sagde HORESTAs politiske chefkonsulent, Kristian Nørgaard, her til morgen på TV2/News.

Han understregede dog samtidig, at der forestår et stort genopretningsarbejde.

”Lempelserne gør det jo ikke alene. Flyruterne skal tilbage, krydstogterne skal tilbage, de store internationale møder og kongresser m.v. skal i kalenderen igen, og det tager tid”, sagde Kristian Nørgaard.

Han gjorde opmærksom på, at de udenlandske turister fylder meget i dansk økonomi. I 2019 omsatte de for 60 milliarder kroner, og det har stor betydning for dansk eksport og for en række andre erhverv, som bliver positivt påvirket af omsætningen.

Se den fulde aftale her.

 

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

EU vil sprede turismen over flere sæsoner og rejsemål

EU-Kommissionen har fremlagt sin første fælles strategi for bæredygtig turisme. Målet er at skabe vækst i flere europæiske regioner ved at tiltrække turister uden for højsæsonen og øge interessen for mindre kendte destinationer.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind