Der skulle have været fyldt i restauranten Den Røde Cottage i Klampenborg lørdag aften, men afbuddene er strømmet ind. Enten har gæsterne været nære kontakter til coronasmittede, eller også frygter de at gå ud, fortæller restauratør, Simon Lerche til TV2 Lorry. Lørdag aften var der således blot seks gæster i restauranten.

Myndighederne har ellers tydeligt sagt, at man godt kan mødes til blandt andet julefrokoster, hvis man blot tager de nødvendige forholdsregler.

”De ekstremt ærgerligt, at man ikke lytter til de anbefalinger, men desværre er det lidt ligesom, da Mette Frederiksen sagde, at folk ikke skulle hamstre. Hvad gjorde de så? De hamstrede,” siger Simon Lerche, og fortsætter:

”Vi kan se, at der er en nedgang i ordrebogen. Folk tør ikke at booke, og dem der har booket, de begynder at annullere,” siger han.

(artiklen fortsætter under billedet)

Simon Lerches håber , at folk vil bakke op om restauranterne. Der er håndhygiejne, uddannet personale, sprit, der er styr på, hvornår gæsterne kommer, og vi ved, hvor de skal sidde. Det kan ikke være mere sikkert at gå ud og spise, mener han.

Det er Karen Nedergaard, formand HORESTA Region Hovedstaden, helt enig i.

”Generelt har vi i branchen fået rigtig mange aflysninger, og det har store konsekvenser, når vi har købt ind til maden, og vi har kaldt personale på arbejde,” siger Karen Nedergaard.

HORESTA arbejder målrettet på at forbedre de eksisterende muligheder for at få kompensation for faste omkostninger. Set i lyset af den aktuelle situation, ønsker HORESTA kravet til omsætningsnedgang nedsættes fra 45 til 30 pct. Endvidere ønsker HORESTA, at selvstændigeordningen genoplives, så selvstændige der rammes hårdt af aflysninger sikres en rimelig kompensation.

Se hele indslaget her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind