Den seneste politiske genåbningsaftale muliggør, at endnu flere kan slå dørene op til deres aktiviteter og forretninger. Der er dog stadig brancher, som endnu ikke har fået grønt lys, og HORESTA efterlyser logik.
Politisk chefkonsulent i HORESTA, Kristian Nørgaard, savner blandt andet, at man giver kasinoer, spillehaller og bankoforeninger lov til at få gang i hjulene.
”Det virker efterhånden mere som et politisk princip, at man er nødt til at ”gemme lidt i skuffen” til næste genåbningsaftale, end at lade fornuften sejre. Der er ikke noget af den genåbningsaktivitet fra foråret, der har medført betydelig stigning i smitten. Men der sidder nogle brancher, foreninger og aktiviteter, som er blev glemt, og jeg har virkelig svært ved at se, hvorledes at det skulle være dråben, der fik glasset til at flyde over,” siger Kristian Nørgaard.
Han fremhæver, at for eksempel bankospillerne allerede kan mødes på cafeer, i biografen eller til idrætsaktiviteter. Kristian Nørgaard fremhæver desuden, at der blandt de fortsat lukkede aktiviteter er elementer, som er af stor betydning for mange danskeres fritid og trivsel. Opfordring lyder således:
”Lad danskerne få samværet og de gode oplevelser tilbage. Det har de i den grad brug for. Og i professionelle rammer er der styr på forholdene og sikkerheden, hvilket brancherne beviste i forbindelse med første genåbning,” siger Kristian Nørgaard afsluttende.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026