Forud for april var hotel- og restauranterhvervets beskæftigelse faldet i syv måneder i træk, men med genåbningen af branchen efter påske var der igen behov for at mande op i virksomhederne. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik øgede erhvervet beskæftigelsen med ca. 5.500 medarbejdere fra marts til april i år.
Cheføkonom i HORESTA, Jonas Kjær, fortæller, at virksomhederne dog øgede beskæftigelsen med 6.600 ved samme månedsskifte i før krisen i 2019.
”Der er ingen tvivl om, at genåbningen af restauranterhvervet blev startskuddet til en ny virkelighed for mange virksomheder. Jagten blev sat ind på motiverede hænder, der kan bidrage til at indhente det tabte, og det genskabte situationen fra før krisen, hvor der var mangel på arbejdskraft,” siger Jonas Kjær.
(artiklen fortsætter under billedet)



Til trods for at erhvervets samlede beskæftigelse var 33.000 medarbejdere lavere end i samme måned i 2019, så er beskæftigelsen på tværs af dansk erhvervsliv gået 0,1 pct. frem. Ser man alene på alle andre sektorer end hoteller og restauranter, så er der tale om en fremgang på 1,3 pct. fra april 2019 til 2021.
HORESTA efterlyser initiativer, der hurtigt kan øge incitamentet for at tage arbejde, og derudover ønsker HORESTA, at regeringen realiserer deres ambition om jobcentre i andre europæiske lande, som fremgår af deres forståelsespapir fra da regeringen blev stiftet.
”Virksomhederne har oparbejdet en stor gæld under krisen, og nu skal det tabte indhentes, for lige om hjørnet venter tilbagebetalinger af for eksempel lån til A-skat og moms til det offentlige. Skal forretningerne kunne betale, hvad de skylder, så kræver det, at de skaber et overskud,” fortæller Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026