HORESTA er løbende i dialog med Erhvervsstyrelsen om en mere smidig slutafregning for virksomhederne. Senest har det været medvirkende til, at fristen for slutafregning er blevet rykket til udgangen af september, da mange ikke kunne nå det inden den tidligere dato.

Til brug for dialogen med Erhvervsstyrelsen hører HORESTA meget gerne fra jer, vedrørende udfordringer I har mødt i slutafregningssystemet og også meget gerne de løsningsforslag, som kunne bringes i spil for at få tilpasset systemet.

HORESTA glæder sig over, at Erhvervsstyrelsen er lydhør for erhvervets tanker, og ambitionen er, at vi allerede i denne uge kan fremsende vores kommentarer og eventuelle løsningsforslag til styrelsen. Herefter håber vi, at Erhvervsstyrelsen er lydhør overfor ændringer af processen vedrørende slutafregning, så arbejdet bliver mindre kompliceret fremadrettet.

Kommentarer, udfordringer og løsningsforslag bedes sendt til juridisk medarbejder i HORESTA, Emma Lassen, [email protected].

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind