Selvom der ikke er en seksdagesregel, så har hotelerhvervet i København udsigt til en sommer, der er værre end sidste år. Det mener HORESTA, at der er én særlig grund til:

”De udenlandske gæster er i tvivl om, hvilke indrejseregler vi har her i landet,” siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA, til DR TV Avisen, og fortsætter:

”Vi ser Europa genåbne nu. Det ser vi, fordi en stor del af kontinentets befolkning er vaccineret. Også langt flere end i Danmark.”

HORESTA mener, at Danmark bør lempe på de strenge indrejsekrav, og at tests bør være tilstrækkeligt for ikke-vaccinerede turister, der vil til landet. Og så mener organisationen, at der består en kommunikationsopgave i at få fortalt potentielle gæster, at de er velkomne i Danmark.

I HORESTAs seneste medlemsanalyse svarer 8 ud af 10 hoteller i København, at juli vil byde på et omsætningsfald på 50 pct. eller mere sammenlignet med 2019.

Se hele indslaget fra TV Avisen her (fra 14:27).

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Log ind