Særligt de københavnske overnatningsvirksomheder lider stadig under coronaens konsekvenser, og der kræver politisk handlekraft at få byens turisme- og oplevelseserhverv med ud på den anden side af krisen.
HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt, og politisk chefkonsulent, Kristian Nørgaard, var i denne uge til møde med integrations- og beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Her kom dialogen blandt andet omkring mangel på arbejdskraft, tiltrækning af konferencer, messer og større events, udvidet udeservering, krydstogtsturisme og meget mere.
”Krisen for virksomhederne er så stor, at den ikke bliver løst med et fingerslag og små initiativer. Det er de helt store værktøjer, der skal findes frem, og det kommer til at tage tid at nå tilbage på før-krise-niveauet. Hele landets turismeerhverv har en interesse i en stærk hovedstad, for det giver positive ringe i vandet, som kan mærkes alle andre steder,” siger Annette Hyldebrandt.
Hun tilføjer, at den største udfordring er manglen på udenlandske turister. Derfor består der en kæmpe opgave i at få så mange som muligt af dem tilbage, så hurtigt det overhovedet kan lade sig gøre.
”Sidste års sommer var forfærdelig for de københavnske virksomheder, og lige nu ser det desværre ud til, at vi kigger ind i en højsæson, der kan blive endnu værre. Der er brug for politisk lydhørhed, og vi kvitterer mange gange for det gode samarbejde gennem hele krisen med Cecilia Lonning-Skovgaard, og for at hun tager sig tid til at lytte til erhvervslivet. Det samarbejde ser vi frem til at fortsætte,” siger Annette Hyldebrandt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA-analyse: Hotelbyggeriet boomer i Aarhus
13-10-2026
-
Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres
13-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat
13-10-2026
-
Hotellerne sætter rekord trods fald i overnatninger
13-10-2026
-
Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA
13-10-2026
-
Politikere vil tillade mere privat korttidsudlejning
13-10-2026
-
Restaurant Møntergade går ind på frokostmarkedet
13-10-2026
-
Restaurantkæde med Oprah Winfrey søger konkursbeskyttelse
13-10-2026