af Jan Vinther Laursen, formand, HORESTA

Coronakrisen har kostet mange penge. Rigtig mange penge. Det gælder for samfundet. Det gælder for erhvervslivet og i særdeleshed for turisme- og oplevelseserhvervet.

“Skal statens investering ende med at give afkast, så kræver det lige nu rolige, politiske hænder

For os har det været en rendyrket udgift, men for samfundet har kompensationen indtil nu været en investering i at sikre virksomhedernes og arbejdspladsernes overlevelse.

Om mindre end en måned ophører de generelle kompensationsordninger på et tidspunkt, hvor vores erhverv fortsat er underlagt restriktioner. Med andre ord på et tidspunkt, hvor vi fortsat er frataget muligheden for at drive forretning i fuldt omfang.

Ikke desto mindre vil finansminister Nicolai Wammen (S) nu pludselig ikke tage stilling til, hvorvidt coronaregningen skal tilbagebetales med særskatter til erhvervslivet. Det må siges at være en overraskende melding fra en regering, som fra starten af coronakrisen lovede at holde hånden under erhvervslivet mod, at vi til gengæld undlod at afskedige medarbejdere og i stedet hjemsendte dem på vilkår, som kostede os milliarder af kroner.

Det er vigtigt at slå fast, at erhvervslivet ikke skylder statskassen noget for den kompensation, vi har modtaget. Skal investeringen i dansk erhvervsliv give mening, så nytter det ikke noget at give med den ene hånd og gå med tanker om at fratage med den anden.

Oplevelseserhvervet mistede i 2020 mere end 40 mia. kr. i turismeomsætning, og branchen har set sig nødsaget til at optage store lån for at overleve de seneste 15 måneder, da kompensationen langt fra dækkede udgifterne.

Den bedste medicin til erhvervet er lige nu, at man hjælper virksomhederne fri af restriktionerne og giver os vores forretningsgrundlag tilbage. Det vil samtidig sikre det bedste udbytte for statens kompensationsinvestering.

Vi ved, at turismen under normale omstændigheder er et toptunet vækstlokomotiv, der kan buldre afsted. Den virkelighed kommer vi tilbage til, men desværre raser krisen endnu. Skal statens investering ende med at give afkast, så kræver det lige nu rolige, politiske hænder.

Indlægget er også bragt i dagens udgave af Børsen.

HORESTA roser droppet turistskat

Regeringen har opgivet planerne om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus. HORESTA glæder sig over beslutningen, men advarer samtidig mod konsekvenserne af den planlagte krydstogtafgift.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind