Hotelstars Union (HSU) er organisationen bag den ensartede hotelstjerneklassificering på tværs af Europa, og nu bliver HSU en international nonprofitorganisation ved belgisk lov. Beslutningen skal styrke HSU’s position i arbejdet med at sikre kvaliteten og forholdene for den europæiske overnatningsbranche.
"HSU er skabt af branchen, og vi arbejder med EU-institutionerne og OTA'erne for at etablere et gensidigt fordelagtigt og respektfuldt samarbejde. Stjerneklassifikationen understøtter hotellerne i deres internationale markedsføring og giver gæsterne værdifuld information om kvalitet," konkluderer HSU's præsident, Jens Zimmer Christensen.
HSU startede som et fælles initiativ fra landene Østrig, Tyskland og Schweiz, hvilket førte til den formelle grundlæggelse i 2009 af hotelforeningerne fra Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Holland, Sverige og Schweiz.
Målet med denne platform var at harmonisere kriterierne for hotelklassificering og at handle sammen. Initiativet fik hurtigt fart og har gennemgået en omfattende udvidelse med tiltrædelsen af Estland (2010), Letland (2010), Litauen (2010), Luxembourg (2011), Malta (2012), Belgien (2013), Danmark (2013), Grækenland ( 2013), Liechtenstein (2015), Slovenien (2017) og Aserbajdsjan (2020).
Til trods for coronakrisen har HSU formået at udvide medlemskredsen, da også Georgien er blevet tildelt status som associeret medlem, mens Rumænien og Ukraine har observatørstatus. Frankrig, Irland, Italien, Polen, Slovakiet og Spanien er fortsat observatører, da nationale forhold i øjeblikket forhindrer fuldt medlemskab.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Brøndums Hotel søger ny ejer efter opgivet handel
04-08-2026
-
Amerikansk burgerkæde åbner endnu en restaurant
04-08-2026
-
Hotel åbner med nye ejere
04-08-2026
-
Nyt restaurantkoncept lukker efter halvandet år
04-08-2026
-
Ny pizzakæde satser på oplevelsen
04-08-2026
-
Sticks'n'Sushi udvider til Sverige og Tjekkiet
04-08-2026
-
Sliders lukker efter 12 år
04-08-2026
-
Hørkram mærker lavere aktivitet i gastronomien
04-08-2026
-
Danhostel vil styrke sin position i turismen
04-08-2026